Spring til indhold

Klubkonkurrence

Der afholdes fire interne fotokonkurrencer årligt. Der må afleveres op til 6 billeder i alt i to kategorier; monochrome-papir og farve-papir. Der kan sammensættes efter eget valg. Der må dog højst være 4 billeder i en kategori.

Et andet antal mindre end 6 er altid tilladt, så længe en enkelt kategori ikke indeholde mere end 4 billeder.

Billednummeret består af dit medlemsnummer samt et nummer du får tildelt ved indrapporteringen, adskilt med en bindestreg.

Hvis der afleveres serier gælder en serie for ét afleveret billede. En serie må bestå af min. 3 og max. 6 billeder.
(serier nummereres efter billednummeret med A, B.C. o.s.v., for at markere rækkefølgen i serien).

Ved hver klubkonkurrence udtager dommeren 20 billeder, som skal placeres og kommenteres:
Hvis kategorien indeholder et mindre antal billeder end 20, placeres og kommenteres alle billeder.
Der gives point til de antagne billeder.
En førsteplads giver 20 point, andenpladsen giver 19 point og så fremdeles
En placering med et billede, der har udløst 16 point og derover kan ikke fremover deltage i klubkonkurrencer.

Hvad er monochrome-papir ?

Billeder, der på normal betragtningsafstand fremstår monochromt.
Rene gråtonebilleder og billeder der er totaltonede f.eks. bruntonede eller blåtonede.
Der må ikke være spor af andre farvetoner end den der er benyttet til toningen.
Partielttonede billeder er ikke tilladt som monochrome.

Hvad er farve-papir ?

Billeder, der indeholder mere end een farvetone.
Heri indgår håndkolorerede billeder, sort/hvide billeder med een partiel farvetone, samt øvrige billeder der ikke kan regnes for monokrome.

Størrelse og montering

Papirbilleder skal monteres på let støttekarton eller i passepartout med ydermål på minimum 25 x 35 og maksimum 30 x 40 cm.
Kvadratisk format 30 x 30 cm er også tilladt.
Den maksimale tykkelse må ikke overstige 3 mm.
Uopklæbede billeder og billeder, der afviger fra angivne størrelser må ikke deltage.
Alle billeder til klubkonkurrence skal indberettes via hjemmesiden før afleveringen.
Det tildelte billednummer skal fremgå af en label placeret i øverste venstre hjørne af billeders bagside, når billedet ses retvendt.
Evt. billedtitel kan anføres på en særskilt label anbragt ved siden af billednummeret.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.